Om ERA BILER

Vi udviser gæstfrihed til hinanden og vores gæster....

Vi leverer mobilitet – nemt og enkelt.
Det hele begyndte i Helsinge i starten af 80'erne. Her etablerede ERA BILER sig med en grundholdning om at tilbyde sine kunder en ekstraordinær service. I 1984 blev ERA BILER forhandler af Toyota, og med et nyt, spændende og prisfornuftigt produktprogram var der fra starten masser af medvind. Den servicerettede filosofi var der mange nordsjællandske bilkøbere der syntes om, så i løbet af få år kørte der usædvanligt mange Toyotaer rundt i Helsinge og omegn. Lige siden har ERA BILER været blandt de største Toyota forhandlere i Danmark.

Fra Helsinge til resten af Nordsjælland.
I dag er ERA BILER blevet en mindre koncern med omkring 100 medarbejdere, fordelt på 4 adresser i Nordsjælland, Helsinge, Hillerød og Frederikssund. Toyota er stadig en vigtig del, men i dag repræsenterer vi også Fiat, Alfa Romeo, Jeep og Iveco, og på vores autoværksteder udfører vores teknikere hver eneste dag også service og autoreparationer på alle markedets øvrige bilmærker og modeller.

ERA BILER er autoriseret forhandler af Toyota, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Fiat Professional og Iveco i Nordsjælland. Helsinge, Hillerød og Frederikssund.

Mission hos ERA BILER: ”At udvise Gæstfrihed” til hinanden og vores Gæster

Og hver dag huske, at: ”Vær Ydmyg, Respekter andre, Hvil i dig selv og Gå efter det bedste”

 Vores 2019 målsætninger er:

  1. Fra Kunder & Service til Gæster & Gæstfrihed - Det skal blive en følelse, der bliver siddende hos medarbejderne. Og dermed føles hos gæsterne. Vores mål i 2019 er at nå 83% i Toyota CRS (kundetilfredshed) i alle 3 bilhuse. Vores Servicehjerte skal tage udgangspunkt i GÆSTEN. Du husker det, som du føler – og ikke det du hører og ser. Glæden skaber succesen, ikke omvendt. Vi vil være Bilbranchens Bedste Bilrådgivere i Byens Bedste Bilhus

  2.  Være ”hurtigst til at tilpasse og indrette” - Vi skal udnytte, at vi er en lille virksomhed, hvor alle medarbejdere kan og skal træffe beslutninger. Vi skal vinde de små kampe på GÆSTFRIHED, HURTIGHED, OPMÆRKSOMHED, TILLID , GLÆDE og MEAN til LEAN. Vi skal vinde markedsandele, så det giver ”ilt” til os, og tager ”ilt” fra vores konkurrenter. Vi vil være tæt på medarbejderne, og skabe motivation og begejstring. Vores mål er, at i 2019 har vi en markedsandel på vores 6 mærker i vores område, der er 2% over landsgennemsnittet.

  3. Hvad der er offline (fysisk i butikken) findes også online, og omvendt. - Vores mål i 2019 er, at vi skal sælge, leje eller lease den første bil via www.erabiler.dk.

ERA BILER benytter benytter cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at trykke "Godkend", godkender du ERA BILER's brug af cookies på denne hjemmeside. Læs mere her.

OK