Ny Toyota Aygo

Ny markant Toyota AYGO ser dagens lys

Et stort X fylder den aggressivt udseende front. Skarpe linjer fra det store X løber over de smalle forlygter og videre hele vejen op til de kontrastfarvede sidespejle. Bagtil præges nederste del af bagkofangeren af en skarp kontrastfarve, mens et par markante baglygter smyger sig forførisk op langs bagklappen i mørktonet glas.

Der er ingen tvivl om, at der her er tale om en bil, der ønsker at skille sig ud fra mængden. En bil, der med et opsigtsvækkende og markant design vækker opsigt. Den nye Toyota AYGO er nemlig alt andet end anonym. Og det er helt bevidst.

”Min vigtigste opgave har været at skabe en bil, som man kan forelske sig i,” forklarer chefingeniør David Terai, der har haft hovedansvaret for udviklingen af den helt nye generation af AYGO.

Da han begyndte udviklingen af den nye AYGO, skete det med ekstra fokus på designet. Det skulle fx være muligt for hver enkelt Aygo-bilejer at sætte sit helt eget personlige præg både indvendigt og udvendigt. Missionen er i dén grad lykkedes, og verdens største bilproducent Toyota viser nu for første gang resultatet.
”Det er et design, der tvinger folk til at tage parti. Designet appellerer måske ikke til alle, men det har netop også været hensigten. I et overfyldt marked som klassen for de mindste biler er, er det bedre at have et design, som mange er helt vilde med, i stedet for et, som ingen har noget imod. Derfor skiller AYGO sig ud,” siger David Terai.

Og den nye AYGO skiller sig virkelig ud. Både det indre og ydre er blevet udformet på en måde, der gør det muligt på let vis at tilpasse og sætte sit helt eget personlige præg på bilen. Det gør, at den nye AYGO ikke længere kun er sjov at køre, men også er sjov at se på og tilpasse til ens egen skræddersyede stil. Form din egen AYGO Der er således i princippet millioner af forskellige kombinationsmuligheder, og det er derfor også muligt at forme sin egen unikke udgave af den nye AYGO.

Toyota har dog på forhånd hjulpet med at gøre det mere overskueligt ved at tilbyde forskellige pakker. Udvendigt kan ti forskellige dele på bilen let udskiftes med alternative farver og udformninger, mens det også indvendigt er muligt at designe sin helt egen kabine i form af andre farver på fx instrumentpanel, midterkonsol, gearknop og ringene omkring luftdyserne. Prisen for denne unikke mulighed er endda yderst overkommelig. Et vigtigt fokus for chefingeniøren på den nye AYGO har netop været, at det både skal være let at sætte sit eget præg på bilen, og det samtidig skal kunne ske til en pris, hvor mange vil benytte sig af det. Bilen er rent konstruktionsmæssigt bygget særdeles klogt. En eventuel udskiftning af de dele, man kan individualisere sin AYGO gennem, foregår let og enkelt hos den lokale Toyota-forhandler. Det er med til at holde udgiften helt i bund - også hvis man på et senere tidspunkt ønsker at ændre udseendet på sin AYGO - eventuelt i forbindelse med købet af en brugt udgave af den nye Aygo. Den kan man nemlig også ændre fuldstændig på, så dens design bliver helt, som man selv vil have det.

Her er alle genveje omkring Toyota AYGO 2014-2015

Beregn byttepris på din bil her

Toyota AYGO 2014 - 2018

En pålidelig mikrobil, med plads til de fleste

Se billeder af AYGO 2014 - 2018 mediegalleriet.

1/1
Øget plads i kabinen

Det er blevet en endnu bedre oplevelse at sidde bag rattet på den nye AYGO. Ikke mindst takket være den øgede plads i kabinen og en bred vifte af innovativt udstyr,
som i særlig grad vil tiltale dem, der lever et aktivt liv og er vant til at være online.
Den mest iøjnefaldende feature i kabinen er det nye x-touch multimediesystem med adskillige smarte standardfunktioner som fx bakkamera, Bluetooth® til håndfri mobilsnak og trådløs streaming af musik fra mobiltelefonen, kørecomputer, apps og ikke mindst MirrorLink, der gør, at man trådløst kan spejle skærmen fra sin mobiltelefon op på bilens store 7” touch skærm.

Motormæssigt er den nye AYGO udstyret med en kraftigt forbedret udgave af Toyotas prisbelønnede 3-cylindrede 1.0-liters VVT-i benzinmotor, der nu yder 69 hestekræfter og udmærker sig som en af klassens mest brændstoføkonomiske med en CO2-udledning på 88 g/km. Det endelige gennemsnitlige brændstofforbrug er endnu ikke testet, men ud fra CO2-udledningen kan man forvente, at den nye AYGO i gennemsnit kører over 26 km/l ved blandet kørsel. Det er muligt at vælge mellem manuelt eller automatgear. Sidstnævnte får også tilnavnet x-shift.

En ægte bybil
Den nye AYGO er meget alsidig. Både rent designmæssigt, men også til brug i hverdagen. Den klarer snildt kørsel på landevej, motorvej og i byen. Bilens force ligger dog helt klart som bybil, hvorfor det også var helt grundlæggende i udviklingen af den nye AYGO at sikre, at den fortsat bevarede sin kompakte størrelse.
Det er lykkedes til fulde, og til trods for at bilen godt nok er blevet 25 mm længere, så den nu måler 3,455 meter, udmærker den sig fortsat som en af klassens mest kompakte biler - og derfor også en af de biler, der er lettest at finde plads til, når man parkerer.
Loftshøjden forrest i kabinen er øget 7 mm, mens den udvendige taghøjde samtidig er mindsket 5 mm, hvilket har forbedret aerodynamikken. Sporvidden er desuden øget 8 mm både foran og bagtil. Afstanden mellem højre og venstre hjul er altså blevet større. Derved fremstår bilen i bedre balance.


Højnet komfort
Toyota har arbejdet meget med ergonomien i bilen. Rattets vinkel er reduceret fra 28 til 26,6 grader og forsædets højde sænket 10 mm - begge faktorer, der er med til at give en mere sportslig kørestilling. Kabinen er generelt blevet rummeligere. Trods en uændret akselafstand, der er et udtryk for afstanden mellem for- og baghjul, er kabinen blevet 9 mm længere, hvilket sammen med et 20 mm bredere armlæn har øget komforten i bilen. Bagagerummet i den nye AYGO er vokset 29 liter samtidig med, at der er lettere adgang til bagagerummet takket være den 75 mm bredere åbning mellem bagklaparmen og det bageste ryglæn.

Den nye AYGO kan fås både med 3-døre og med 5-døre. Standardudstyr i alle udgaver er bl.a. integrerede LED-kørelys, der gør den nye AYGO genkendelig selv på lang afstand. Derudover er den nye AYGO som standard også udstyret med en bred vifte af aktive og passive sikkerhedsudstyr som fx ABS-bremser, antiudskridningssystemet VSC, gardinairbags, ISOFIX barnesædefastgørelse, dæktryksovervågningssystem, en justerbar fartbegrænser, Hill-start Assist Control og automatisk nødbremse signalering.

Vi benytter cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at trykke "OK", godkender du ERA BILER's brug af cookies på denne hjemmeside. Læs mere her.

OK