Anhængertræk

Her finder du information om anhængertræk

Et anhængertræk er en anordning på bilen, hvor man sætter en anhænger fast, når man skal trække den.

Et træk kan være fastmonteret eller aftageligt

På person- og varebiler er anhængertrækket som regel bygget op som en krog med en 50 mm kugle på spidsen. Dette kaldes en kuglekobling og er en international standard (ISO 1103).

  • Elbiler og nogle hybridbiler kan ikke fås med anhængertræk,
  • Det er din bil og dit kørekort der angiver, hvor tung en anhænger du må trække.
  • Det står på bilens registreringsattest, hvor meget den må trække.

 

Forskellen på aftageligt og fast anhængertræk


Hvis du kun af og til skal benytte anhængertrækket, kan et aftageligt anhængertræk måske være løsningen for dig. Et aftageligt anhængertræk kan nemlig, som navnet antyder, aftages når der ikke er behov for det i modsætning til et fast anhængertræk. Et fast anhængertræk er en god ide for dig der ofte kører med en anhænger, hestevogn m.m 

En anhænger kan gøre meget mod bilens udseende og tilføje ekstra centimeter bagtil, som kan komplicere bakning hvis ikke man er vant til det. 

 

Kan min mikrobil få anhængertræk?

Det korte svar er nej.

Anhængertræk til mikrobiler er ikke længere muligt på de fleste modeller og anbefales ikke. 

Vores Fiat 500, Fiat Panda og Toyota AYGO kan ikke længere få monteret anhængetræk. Toyota fabrikken mener ikke at AYGO er konstrueret til at kunne trække vægten fra en anhænger. Og fabrikken fraråder også at eftermontere træk på mikrobiler.

De fleste brugte Fiat Panda kan dog fortsat købes brugt med anhængertræk. Se om vi har nogen brugte Panda her.

Skal min bil til syn efter anhængertræk

Som hovedregel skal en bil synes efter montering af anhængertræk

Er bilen højest otte år gammel og har en tilladt totalvægt på højest 3.500 kg, kan den registreres til synsfri sammenkobling uden at være synet.

Montering af anhængertræk uden syn.
Montering af anhængertræk skal ske på et momsregistreret autoreparationsværksted eller virksomhed, som er momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne. En fortrykt erklæring (SKATs blanket nr. 21.053), skal udfyldes af den virksomhed, som har monteret anhængertrækket. Erklæringen afleveres på et skattecenter sammen med anmeldelsesblanket og bilens registreringsattest.

Erklæringen kan også afgives direkte i Køretøjsregistret hos Skat, hvis værkstedet eller virksomheden er oprettet som reparatør i registret.

Kan anhængertrækket monteres i udlandet?
Ja, det kan det godt.

Vær opmærksom på, at montering uden syn forudsætter, at den udenlandske virksomhed, der monterer anhængertrækket opfylder de ovennævnte betingelser og derudover har det fornødne kendskab til de relevante danske regler og den danske tekst på den fortrykte erklæring. I modsat fald skal bilen synes med anhængertræk i Danmark.

Vi benytter cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at trykke "OK", godkender du ERA BILER's brug af cookies på denne hjemmeside. Læs mere her.

OK