Toyota Production System (TPS)

Toyotas tilgang til bilproduktion har revolutioneret hele industrien.

Toyotas tilgang til bilproduktion har revolutioneret hele industrien.
Vores ”just-in-time” forsyningskæde er blevet et forbillede for producenter over hele verden - ikke blot bilproducenter.

TPS er kendt som verdens bedst trimmede fremstillingsproces også omtalt som Lean. Principperne i TPS anvendes med stor succes i virksomheder inden for alle brancher verden over. De optimerer virksomhedens drift, maksimerer produktionen og sikrer høj kundetilfredshed.

Toyota Production System (TPS) betyder, at komponenter og dele fra underleverandører kommer frem til samlebåndet på det tidspunkt, hvor de skal bruges, hverken før eller senere. Dette koncept er banebrydende i forhold til traditionelle produktionssystemer, som kræver store lagerbeholdninger uanset den aktuelle efterspørgsel.

Fokus på fleksibilitet
TPS-systemet indebærer, at kun de nødvendige produkter produceres i det nødvendige omfang på det nødvendige tidspunkt. Ved at basere produktionen på den aktuelle efterspørgsel frem for den potentielle kapacitet, kan Toyota begrænse lagerbeholdningen til et absolut minimum. Og det er blot en af de mere iøjnefaldende fordele ved Toyotas produktionssystem.
Ved at fokusere på mindre produktionsmængder og kun producere de produkter, som forbrugerne efterspørger, har Toyota udviklet en fleksibilitet, der danner forbillede for hele industrien. Toyotas omstillingstid fra en produktion til en anden er betydelig kortere end konkurrenternes, og det gør TPS-systemet til en klar styrke i et foranderligt marked.
Kvalitet og driftsikkerhed
En lige så vigtig faktor i TPS-systemet er en omfattende kvalitetskontrol, som sikrer kunden et pålideligt og driftsikkert produkt. Medarbejderstaben uddannes til at reagere på eventuelle afvigelser i forhold til de fastsatte metoder. Denne arbejdsform, kaldet ”jidoka”, opfordrer alle medarbejdere til fejlkontrol og til at gribe ind, hvis de registrerer problemer. Ved at sætte fokus på en fejl første gang den optræder, bliver det nemmere at identificere årsagen og forhindre fejlen i at udvikle sig i senere stadier af produktionen. Forholdsregler af den art er kun økonomiske rentable i produktionsform, der er så kvalitetsorienteret og reaktionsvillig som Toyota Production System.

Toyota Production System minimerer spild og fremmer en ressourceeffektiv og miljøvenlig produktion. Og det er kundens sikkerhed for, at Toyotas produkter til enhver tid lever op til de højeste standarder for kvalitet, pålidelighed og driftsikkerhed.

 

Beregn byttepris

Se alle Toyota personbiler

Bliv ringet op

Skriv til os

Bestil prøvetur