Elbil
(BEV eller EV)
En elbil har en elmotor som sammen med et stort batteri driver bilen frem. En elbil skal derfor lades op
En elbil er en bil kørende udelukkende på el. Du har derfor ingen forbrændingsmotor, men derimod en elmotor og et stort batteri. Elbilen skal derfor lades op og det kan være en god investering at købe en ladestander til hjemmet. I dag er der dukket flere ladestationer op efterhånden som elbils salget er steget. De fleste elbiler har et Type 2-stik (vi kender det som det klassiske europæiske stik) til hjemmeladning, men det anbefales ikke at lade sin bil hjemme medmindre el-installationen er godkendt af en el-installatør!
Elbiler er begyndt at have en længere rækkevidde over tiden og spænder i dag fra ca. 80 km til 600 km afhængig af bilens størrelse, vægt og kørestil. Man skal som elbils ejer være særligt opmærksom på at elbilens rækkevidde påvirkes af vind og vejr, og ved vinterlignende forhold kan rækkevidden mindskes mellem 20-50%.
Fordele og ulemper ved elbiler
Fordele
- Automatgear
- Støjsvag
- Høj gensalgsværdi
Ulemper
- De fleste er ikke godkendt til anhængertræk
- Længere ture skal planlægges med lade-pause
Opladning af elbil hjemme og ude
Der er ingen grund til at være bekymret for opladningen. Der er mange gode løsninger for at få en ladestander i hjemmet. De fleste tankstationer, parkeringspladser og parkeringshuse i større byer har ladestander til den en enkelte plads. Du kan oftest bruge det medfølgende kabel ved offentlige standard- og hurtiglade stationer og parkeringspladser. Derhjemme kan du etablere din egen ladestation, de fleste ladestandere er "plug-and-play"-teknologi, derfor kræver det oftest ingen installation og er lige så nemt at bruge som en stikkontakt.