Intelligent Speed Assist (ISA)

Fra juli 2024 skal alle nye biler være forsynet med et system, der hjælper føreren med at holde en passende hastighed, ved at levere en dedikeret og passende advarsel.

GSR (General Safety Regulation)
GSR er en enhed under EU-kommissionen, som har bemyndigelse til at udrulle nye sikkerhedsinitiativer på tværs af hele EU, med henblik på at nedbringe antallet af skader i trafikken både for hårde og bløde trafikanter.

Intelligent Speed Assist (ISA) regler:

  • Advarslen skal være i ”ON”, når bilen startes, men må efterfølgende manuelt kunne slås fra.
    Der er mulighed for valg mellem fire typer af advarsel (optisk, akustisk, vibrationer eller speeder kontrolfunktion).

  • Skiltegenkendelse skal på basis af EU skiltestandarder være på minimum 90%.

  • Systemets anvendelighed skal som minimum garanteres i 14 år via software-opdateringer.
    Som minimum skal de første syv år være gratis for kunden.

Hos Toyota vil bilernes eksisterende RSA (Road Sign Assist) blive modificeret til at opfylde ISA-kravene og give en visuel og akustisk påmindelse, når den tilladte hastighed overskrides. Hvis føreren beslutter at overskride hastighedsbegrænsninger, griber bilen ikke yderligere ind. De første biler forventes at blive monteret med ISA i marts 2023.