Toyota lancerer den nye Toyota Land Cruiser 300 – Men kommer den til Danmark?

De fleste kender til den kraftfulde 4x4 SUV, som siden 1951 har været blandt de første valg når naturen skulle besejres. En linje af offroad SUV’er som er kendt for sikkerhed, pålidelighed og robust design. Nu bliver den nye Land Cruiser 300 serie lanceret, dog uden Danmark i første omgang.

Den nye Land Cruiser - 2 forskellige behov

Det bliver muligt at vælge imellem 2 forskellige varianter. Toyota Land Cruiser ZX med et mere urbant design, som giver dig sikre og komfortable rammer for familien, uden at gå på kompromis med terrænkørsels kapabilitet.  Toyota  Land Cruiser GR SPORT byder på et mere robust design og aggressive linjer, der afspejler en mere offroad livstil. 

Toyota Land Cruiser 300 ZX

Toyota Land Cruiser 300 GR SPORT

En ny identitet der skal innovere Land Cruiser varianten. 

I en tid hvor bilfabrikanter fokuserer mere på el og hybrid, er det forfriskende at se der stadig er fokus på at opfriske de store "All-Terrain" køretøjer. Med den nye Land Cruiser 300 serie genskaber Toyota, Land Cruiserens identitet fra at fokusere på offroad til "anyroad". 

Den nye Land Cruiser er blevet designet på baggrund af de erfaringer, som er blevet opsamlet igennem modellens forgængere. Den er bygget på den nye GA-F platform, som sikre en bedre allround køreoplevelse, og forbedret performance i forhold til miljøet. Målet er at sikre køreglæden, uanset hvilket underlag du køre på. 

De 3 højdepunkter ved den nye Toyota Land Cruiser 300 

Den nye Land Cruiser 300 byder på et hav af nye ændringer, i alt fra teknologi, sikkerhed, design og køreegenskaber. Nedenfor har vi samlet 3 af de største højdepunkter ved den nye Land Cruiser. 

Den nye GA-F Platform

Den nye Land Cruiser benytter en opdateret version, af den traditionelle stigeramme. Ved at udnytte de nyeste svejseteknologier, kan den høje stivhed (20% mere stiv end 200-serien) prale af forbedret kollisionssikkerhed og kørekvalitet.

Nyudviklet affjedring som standard til begge varianter

I tråd med den opdaterede platform har den nye Land Cruiser en nyudviklet højmonteret dobbelt-wishbone-front og baglænke med stivaksel baghjulsophæng. Placeringen af ​​de bagerste støddæmpere, er optimeret til forbedret kørekomfort og styre stabilitet.

En ny drivlinje der byder på 2 forskellige motorer. 

Den nye Land Cruiser fås med en nyudviklet 3,5-liters V6 twin-turbo benzinmotor med maksimal ydelse på 305 kW (415 PS) og maksimal drejningsmoment på 650 Nm.

Den 3,3-liters V6 twin-turbo dieselmotor har forskellige optimeringer, f.eks. Til stempelforbrændingskamre, indsugningsporte og injektorer. Den kombinerer en maksimal ydelse på 227 kW (309 PS) og et maksimalt drejningsmoment på 700 Nm med enestående brændstofeffektivitet.​

1/1

Hvis du har lyst til at læse mere om den nye Toyota Land Cruiser 300 serie, kan du med fordel læse artiklen på Toyota global.

Af Simon van der Stelt, simon.stelt@detdigitalebilhus.dk

Der tages forbehold for trykfejl, tastefejl og løbende ændringer i artiklen.