AVAS (Acoustic Vehicle Alerting System) kommer nu på hybridbilerne!

Det er blevet lovpligtigt at installere AVAS på Hybrid-elbiler og brænselscelle-elbiler, der er typegodkendt fra 1. juli 2019 - Heriblandt Toyota RAV4.

Hybridbiler har i længere tid været i kritik, grundet deres lydløse start, hvor fodgængere kommer i farezonen. Det er slut med de nye RAV4 der er blevet produceret fra oktober af - det fortæller Toyota nu. 

Det nye ”Vechicle Proximity Notification System” som AVAS også kaldes, får bilen til at generere en lyd ved hastigheder mellem 0 - 25 km/t og i bakgear. Dette er for at give fodgængeren en hørbar advarsel om, at et el-køretøj nærmere sig.  Det vil påvirke lydoplevelsen en smule for nye ejere af disse biler, men Toyota bekræfter at lyden på ingen måde skulle være en gene for føreren: "Vi har været omhyggelige med at udvikle en lyd, der opfylder de lovmæssige krav, er markant i forhold til det omgivende lydbillede (for at være hørbar) og som ikke er ubehagelig for hverken fører eller omgivelser. Vi har sørget for, at VPNS-lyden ikke overføres til kabinen og ikke øger det udvendige lydniveau mere end højst nødvendigt, men samtidig lever op til sit formål: At give fodgængere og andre bløde trafikanter hørbar advarsel om et elkøretøj i bevægelse af hensyn til sikkerheden."

Lyden vil udsendes så længe bilen bevæger sig ved hjælp af elektrisk strøm, og ikke være mulig at slukke. Lyden som enheden signalere er en synthesizer lyd af en elektrisk motor. Lyden kommer igennem en højttaler, som er styret af en ECU der er placeret under kølerhjelmen. Højttaleren vil lave støj i hastigheds intervallet fra 0 km/t til 25 km/t. Frekvensen og støjniveauet vil variere i forhold til køretøjets acceleration og hastighed for at give fodgængere en fornemmelse af køretøjets retning og hastighed.

Læs mere her: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/ares-2018-1066745_en

 

ERA BILER benytter benytter cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at trykke "Godkend", godkender du ERA BILER's brug af cookies på denne hjemmeside. Læs mere her.

OK