Fiat 500e kommer i helt ny 3+1 model, og nye udstyrsvarianter 

Fiat 500e får en ny smart ekstra bagdør, og samtidig tre nye udstyrsvarianter: Action, Passion og Icon

Caroline Laisbo, 25/10/20 

Den nye 500e skulle allerede have været til levering her i oktober, men covid-19, satte hele lanceringen lidt i bero. Men Fiat har netop offentliggjort deres fulde modeloversigt, hvilket kunne tyde på, at vi måske snart ser de første biler i Danmark! Og det var ikke kun en komplet oversigt over udstyrsvarianter der blev offentliggjort, Fiat udvider nemlig også 500e programmet med en helt ny 3+1 model. (jeps, det kommer den til at hedde!)

Ny 500 3+1 gør hverdagen nemmere! 

Den nye Fiat 500e 3+1 bliver udstyret med en lille bagudvendt bagdør, bagved højre fordør, som udvider modelprogrammet med deres nuværende hatchback og cabriolet varianter! Den ekstra dør har været enormt efterspurgt i tidligere Fiat 500 modeller, hvor det har været besværligt at have passagerer på bagsædet eller indsætte et barnesæde. Med den nye 3+1 bliver det ikke længere en problematik. Den lille bagdør sidder i højre side, og åbner kun hvis fordøren også er åben. Der kommer ikke til at være nogen stolpe imellem fordør og bagdør, hvilket gør indgang og udgang utrolig nemt. Fiat udtaler selv, at den nye 500 3+1 bliver den perfekte bil at hente børnene fra skole og få adgang til bagsædet evt. ved installering af barnesæde. 

Fantastiske udstyrsvarianter med noget for alle

Fiat har offentliggjort der kommer til at være tre nye udstyrsvarianter, om hver især byder på noget helt unikt! 

ACTION
Basismodellen kommer til at hedde Action. Action kommer med en rækkevidde på 180 km (efter WLTP) med en batterikapacitet på 23,8 kWh og en samlet ydelse på 95 hk, som giver en topfart på op til 130 km/t. Ved bykørsel øges rækkevidden helt op til 240 km! Action byder blandt andet på halogenlygter, elektrisk parkeringsbremse og et 7'' Digital TFT-color display! Denne nye udstyrsvariant kommer med en integreret smartphone-holder. Udover det, byder allerede den her udstyrsvariant på den avancerede ADAS sikkerhedsudstyr med b.la. Uopmærksomhedsalarm, Vognbaneassistent, Skilteinformation, samt automatisk nødbremse.

PASSION
Passion kommer med rækkevidden, som blev lanceret med La Prima-modellen, altså op til 320 km (efter WLTP) og helt op til 460 km ved bykørsel. Passion byder på en samlet ydelse op til 118 hk og en topfart på 150 km/t! Passion leveres med et endnu højere niveau af udstyr! Her får du bl.a. 7'' radio med touchskærm og trådløs tilkobling til Apple Carplay eller Android Auto, samt de nyeste Connected Services og muligheden for lynopladning op til 85 kW, det giver altså 80% batteri på bare 35 min. 

ICON
Icon bliver den absolut højeste variant, udover La Prima lancerings-modellen. Her får du ligesom ovenstående den fortræffelige rækkevidde på op til 320 km ved blandet kørsel (WLTP) og op til 460 km ved bykørsel. De hurtige 118 hk og en topfart på 150 km/t! Icon byder blandt andet på en 10,25'' stor touchskærm, avanceret stemmegenkendelse med "Hey Fiat", samt unikke seaqual-sæder i genanvendeligt plast fra havet! 

Der tages forbehold for trykfejl, tastefejl og løbende ændringer i artiklen. 

Se billeder af Fiat 500e i Mediegalleriet

1/1