NYHEDER:

Toyota topper på miljø-ranglisten
Opel Astra bliver en klassiker
Meriva fest den 25.-26. sep.
Rækkevidde er største bekymring
ERA Biler

Toyota indsamler brugte mobiler til fordel for Børneulykkesfonden og miljøet.

Toyota har netop indgået et samarbejde med Børneulykkesfonden ved at bakke op om kampagnen "Doner din mobiltelefon og hjælp med at passe på miljøet og vores børn"

Børneulykkesfonden har lanceret en landsdækkende kampagne, der har til formål, at sætte fokus på miljøet samt støtte projekterne i Børneulykkesfonden om forebyggelse af børneulykker i Danmark.

En brugt mobiltelefon virker værdiløs, men for Børneulykkesfonden kan den have en værdi. Alle mobiltelefoner der kommer ind i forbindelse med kampagnen hjælper enten miljøet eller hjælper f.eks. med at vi kan give alle danske børnehavebørn og skolebørn refleksveste, så de bliver synlige i trafikken og andre steder, når de er på tur.

Telefoner der stadig er funktionelle bliver sat i stand og solgt videre. Her vil Børneulykkesfonden modtage et bidrag for hver brugt mobiltelefon. De mobiltelefoner der ikke kan sættes i stand går til recycling, og her modtager Børneulykkesfonden ikke noget, men til gengæld bliver der plantet et træ for hver mobiltelefon, siger relationschef Henriette Madsen fra Børneulykkesfonden.

Toyota bakker op

Toyota bakker tiltaget op ved at opfordre kunder og ansatte til at donere deres brugte mobiltelefoner til kampagnen. Det eneste man skal gøre er at tage sin brugte mobiltelefon med til den nærmeste Toyota forhandler og putte den i indsamlingskassen. Toyota sørger for den videre ekspedition til Børneulykkesfonden.

Der bliver stillet indsamlingsbokse op hos alle Toyota forhandlere. Når boksen er fyldt op, sørger Toyota for den videre ekspedition til Børneulykkesfonden.

Læs mere om Børneulykkesfondens mobilindsamling her:

www.borneulykkesfonden.dk/mobil

Læs mere om Børneulykkesfondens arbejde her

www.borneulykkesfonden.dk