Toyota har igen de mest tilfredse bilejere - ifølge AutoIndex 2010
Toyota red stormen af og har igen i år Danmarks mest tilfredse bilejere. Det er konklusionen i FDMs AutoIndex 2010. Resultatet er en manifestation af resultatet sidste år, hvor Toyota også opnåede førstepladsen foran BMW og Audi.
Imponerende forsvar af førstepladsen
Den fornemme 1. plads er en gentagelse af sidste års førsteplads i undersøgelsen. I året der er gået, er der arbejdet med forbedringer i alle led, og selv om Toyota i årets første måneder måtte ulejlige mange kunder med en tilbagekaldelse af udvalgte modeller som skulle have tjekket bilens speederpedal, har kunderne vist Toyota en tillid, som betyder, at Toyota fortsat ligger nummer 1.
Loyalty Group står, i samarbejde med FDM, for den årlige AutoIndex-undersøgelse, og i en kommentar til Toyotas imponerende resultat siger direktør i Loyalty Group Mikkel Korntved at "alle kunder vil grundlæggende acceptere, at der kan opstå et problem i samarbejdet med deres leverandør, men det er altafgørende for kundernes fremtidige opfattelse af samarbejdet, hvordan leverandøren håndterer denne krise. Hvis leverandøren hurtigt og tydeligt viser, at problemet behandles professionelt, vil kunden blive bekræftet i, at leverandøren er det rigtige valg, og tilliden og loyaliteten vil derfor blive styrket".
Når det handler om Toyota-ejernes tilfredshed med bilkøbet hos forhandleren eller oplevelsen med servicen på værkstedet, er resultatet endnu mere skudsikkert. Her er Toyotas forspring til de øvrige bilmærker særlig stor, og sådan har det faktisk været i alle årene, hvor AutoIndex-undersøgelsen er blevet gennemført.
Toyota er højt hævet over gennemsnittet
Toyota opnår i det samlede resultat 868 point - et pænt stykke over gennemsnittet på 806. Det er ottende år i træk, at FDM gennemfører AutoIndex-undersøgelsen, og resultatet bygger på bilejeres tilbagemelding om deres tilfredshed med 24 forskellige bilmærker. Toyota har, i alle årene, ligget placeret helt i top.
Årstal og placering
2010 nr. 1
2009 nr. 1
2008 nr. 2
2007 nr. 1
2006 nr. 2
2005 nr. 3
2004 nr. 2
2003 nr. 1
47.000 danskere kan ikke tage fejl
Undersøgelsen består af følgende fire områder:
-
Tilfredshed med bilen
-
Tilfredshed med forhandleren
-
Behandling på værkstedet
-
Loyalitet til bilmærket
AutoIndex- undersøgelsen er gennemført i perioden januar-februar-marts 2010, og ca. 47.000 danskere har deltaget i undersøgelsen, heraf ca. 3500 Toyota-ejere. En tilsvarende undersøgelse er foretaget i Sverige og Norge, hvor det også blev til topplaceringer for Toyota. I alt har mere end 76.000 bilejere deltaget i undersøgelserne i Scandinavien.
Se den komplette AutoIndex undersøgelse på FDMs hjemmeside.