Toyota starter nu reparationen af indkaldte biler
Toyota i Danmark kunne den 29. januar 2010 orientere om igangsættelsen af en forebyggende sikkerhedskampagne på grund af et muligt problem med gaspedalen i konkrete Toyota-modeller.
Den første sending af dele, som skal benyttes til reparationen, er nu ankommet til Danmark, og ERA BILERs værksteder er derfor klar til at planlægge reparationen af de første biler, der er omfattet af kampagnen.
De allerførste tal indikerede, at ca. 31.000 biler i Danmark var omfattet af kampagnen, men efter en mere detaljeret gennemgang, er der tale om i alt 26.267 biler.
De kunder, som er omfattet af kampagnen, vil i løbet af uge syv og otte modtage et brev fra Toyota Danmark, som udsendes via Centralregistret for Motorkøretøjer.
I brevet vil der stå, at deres bil er omfattet af sikkerhedskampagnen, og at de skal kontakte deres lokale Toyota-værksted på mail eller telefon for at aftale tid til reparation af bilens gaspedal.
De kunder, som ikke ønsker at afvente brevet fra Toyota Danmark, kan allerede nu få besked om, deres bil er omfattet af kampagnen. På toyota.dk er der mulighed for at indtaste bilens stelnummer og på et øjeblik få besked om, den er omfattet af kampagnen, og hvordan de som kunder skal forholde sig. Følg blot dette link. På toyota.dk er der også mulighed for løbende at få information om kampagnen i sin helhed.
For tidsbestilling til et af ERA BILERs værksteder, udfyld blot nedenstående formular. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os telefonisk.
Med venlig hilsen, ERA BILER.
Bestil tid på et af vores værksteder.
Udfyld blot formularen nedenfor.