Toyota tog guld og sølv
Toyota triumferer ved i 2009 at have de to mest solgte personbiler i Danmark. Toyota Avensis blev med 3.265 biler årets mest solgte personbil, og umiddelbart i hælene på Avensis kom på andenpladsen Toyota AYGO med 3.225 solgt biler.
Det samlede salg af personbiler i Danmark blev i 2009 på 112.436 biler, og på trods af et godt salg i december, blev den samlede nedgang i salget i forhold til året før på 25,1 procent.
Toyota øgede derimod sin markedsandel, der i 2009 steg til 9,3 %, og Toyotas samlede salg blev på i alt 10.465 nye biler. Toyota er dermed den tredje største bilimportør i Danmark målt på salget af biler i 2009.
/Avensis_%26amp%3B_Aygo.png)
At det er Toyota Avensis, der skulle ende med at blive Danmarks mest solgte personbil, er nok en overraskelse for de fleste. Efter at salget de seneste år er gået mod mindre og mindre biler, tordner den nye rummelige og komfortable Toyota Avensis ind øverst på listen over de mest populære biler i Danmark i 2009. Salget af Avensis steg i 2009 med næste 40 % sammenlignet med året før, og Avensis' andel af salget i firmabilsklassen nåede omkring 17 %.
Tredje generation af Toyota Avensis blev lanceret for præcist et år siden, og at dømme efter efterspørgslen har den - med sit nye design, ry for høj kvalitet, sikkerhed og Toyota Optimal Drive teknologi - ramt plet i forhold til de danske bilkøbere.
Toyota AYGO, som blev Danmarks mest solgte bil i 2008, måtte altså sidste år se sig forvist til andenpladsen af storbroderen Avensis. Toyota AYGO havde en andel i klassen for små biler på knapt 15 %.