NYHEDER:

Lad Opel tjekke din Opel - Med prisgaranti!
Opel Astra som stationcar
Udnævnelse af ny President for Toyota Motor Europe
Toyota holder prisen
ERA Biler

Toyotas salgs- og produktionsresultat 2009

Toyota Motor Europe offentliggør salgs- og produktionsresultat for 2009

Toyota Motor Europe (TME) offentliggjorde forleden salgsresultatet for hele Europa, som endte på i alt 882.351 biler. Fra januar til december 2009 blev der solgt 855.294 Toyota (-20 %) og 27.057 Lexus (-40%), og opnåede derved en markedsandel på 5%. Salget var påvirket af faldende markeder i mange europæiske lande og af flere modelændringer. I 2009 producerede Toyota i Europa 517.579 biler (-26%), 527.942 motorer (-34%) og 553.839 gearkasser
(-5%). Samlet har den europæiske produktion akkumuleret passeret seks millioner biler. En sammensætning af miljøvenlige teknologier som for eksempel Hybrid Synergy Drive (HSD), Toyota Optimal Drive og Lexus Hybrid Drive har reduseret det gennemsnitlige CO2 udslip til under 140 g/km for Toyota og Lexus solgt i 2009. Produktionen af Auris hybrid, som starter i England i juni 2010, understreger Toyotas mål om at tilbyde hybridbiler med lavt CO2 udslip til alle kunder i Europa.

Urban Cruiser_1

Af de fem europæisk producerede kernemodeller AYGO, Yaris, Auris, Verso og Avensis blev der i 2009 solgt 565.008 biler. Den mest solgte model var Yaris, som solgte 215.921 biler - en nedgang på 10% i forhold til sidste år. Modellerne Avensis og Verso blev lanceret i nye generationer, og øgede markedsandelen i deres respektive klasser specielt blandt private kunder. Tredje generation af Prius fik en flot modtagelse i markedet ved lanceringen i sommeren 2009. Prius-salget steg med 3%, og endte på 42.712 biler. Dette bidrog til at det samlede salg af hybridbiler i Europa nåede milepælen på 200.000 biler.

Den bedst sælgende Lexus var den nye RX-serie, som solgte 13.647 biler (-22% pga modelskifte). Hybridvarianten RX 450h stod for 10.702 biler, hvilket overgik salgsmålet siden lanceringen i maj 2009 med klassens laveste CO2 udslip på kun 148 g/km. I 2009 tegnede hybrid sig for 45% (12.134) af Lexus-salget, noget der understreger en øget efterspørgsel efter miljørigtige teknologier.

Salgs- og produktionsresultaterne blev påvirket af uroen på det europæiske markeder. Finanskrisen påvirkede mange markeder negativt, men der var også positivitet at finde i andre markeder på grund af forskellige tilskyndelser, som understøttede salget. I England, Spanien, Holland, Sverige og Tjekkiet opnåede Toyota rekordhøje markedsandele. I Rusland og Irland, hvor Toyota og Lexus har været historiske stærke på markedsandel, blev salget negative påvirket af lavkonjunkturen.

Auris2010_for

"Når vi ser frem på 2010 forventer vi et mere forudsigeligt marked i Europa med et niveau lidt under 2009" sagde Tadashi Arashima, President for Toyota Europe. "Vi forventer en positiv udvikling af vores markedsandel. Vi så klare tegn på bedring allerede i fjerde kvartal 2009, da vi begyndte at se positive resultater af vores nye produkter specielt i privatmarkedet. Desuden vil vores mange nye modeller forbedre salget de kommende år. Vi intorducerer snart en Auris hybrid, som er produceret i Europa, og en helt ny Lexus hybrid model, hvilket for begges vedkommende er de første hybrid-modeller i de pågældende bil-klasser."

"Vi vil fortsætte med at tilbyde kunderne fordele som bl.a. lave ejerskabsomkostninger gennem vores hybrid-teknologi", sagde Arashima. "På baggrund af to millioner hybrid-biler på vejene og en stor kundetilfredshed er vi godt rustet til at tilbyde vores kunder den miljørigtige og avancerede teknologi, som de efterspørger"